Æbletræ med lavtsiddende grene, der ville kunne formeres ved nedkrogning
Rodægte æbletræer ved aflægning - nedkrogning.
Esaias Fleicher har i sin bog "Forsøg til en Dansk Haugebog" fra 1782 en vejledning om, hvordan man formerer rodægte æbletræer ved nedkrogning.
Man bøjer lavt siddende grene ned i jorden og fæster med en trækrog. Man sørger for at grene ved krogen er dækket af jord. Man kan knække grenen lidt, så det yderste af grenen er over jorden. Efter 1 til 2 år har grenen sat rødder, og man har et nyt træ, som man kan skære fri og plante et andet sted.
Æblesorterne Morsøæble og Per Smeds Æble, der begge stammer fra Mors, er blevet formeret i stor stil på denne måde.
I 1929 rettede Niels Esbejrg gennem fagpessen en forespørgsel til frugtavlere om hvilke frugtsorter der almindeligt formeres ved aflægning.
Herunder ses et kort over hvilke æblesorter, der blev formeret som rodægte, og hvor.
Kun få af sorterne kendes i dag.
Stammer fra en artikkel af Niels Egebjerg fra 1929, Planteavl_36_663
I Esaias Fleicher bog "Forsøg til en Dansk Haugebog" bliver beskrevet en metode man brugte i Rusland til at lave mange nye rodægte æbletræer udaf et gammelt træ.
Man gravede rødderne over i den ene side og en rende i den anden. Træet blev væltet. Grene der kom ned i renden blev dækket med muldjord.
En del af grenene satte rødder og blev til nye træer.